Identificerer du dig selv som en gamer, så ved du helt sikkert også, at grafikkortet er en essentiel del af den samlede gameroplevelse, hvorfor det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilket grafikkort, der er sat i din computer.
Men hvilket grafikkort er egentlig godt at vælge, og hvordan har du mulighed for at bedømme dette?
Vi giver dig i denne artikel noget mere information, som du kan tage med dig videre i din søgen efter det bedste grafikkort.
Hvilken indflydelse har grafikkortet på den samlede spiloplevelse?
Det korte svar er kæmpestor indflydelse. Jo højere antal Frames Per Second dit grafikkort kan trække, jo skarpere og mere flydende bliver billedet. Du kan dermed spille Counter Strike osv. uden at der er små forsinkelser. Jo lavere antal Frames Per Second jo mere forsinkelse samt forringet spiloplevelse, vil du altså få.
Grafikkortet har altså en stor betydning for, hvordan billedet bliver, når du spiller computer, så derfor er det værd at overveje, om du måske skulle investere lidt flere penge i et godt grafikkort, fremfor blot at købe det billigste.
Hvad skal jeg kigge efter?
Når du skal til at udvælge dit grafikkort, så er der flere specifikationer, du kan gå efter. Har du en skærm med høj opløsning, så har du også behov for et grafikkort med tilsvarende høj ydeevne. Er din skærm ikke helt i top, så får du heller ikke noget ud af at købe det dyreste grafikkort.
Når det omhandler hukommelsen, så kan vi igen tage udgangspunkt i skærmen. Er det en skærm med 4K-opløsning, så vil du få mere ud af et grafikkort med 8 GB hukommelse, hvor det egentlig fint vil kunne fungere med 4 GB hukommelse, hvis din skærm ikke er med høj opløsning.
Det betyder altså, at du aldrig bare skal kigge på grafikkortet isoleret set, da du så kan komme til at bruge for mange penge på et godt grafikkort til en skærm, som måske ikke er i topkvalitet. Omvendt er det også ærgerligt at have en rigtig god skærm med et haltende grafikkort.
Du skal altså se det som en holistisk helhed.
Hvilke mærker skal jeg gå efter?
De store mærker i branchen er henholdsvis AMD og Nvidia. Og de producerer naturligvis grafikkort i mange forskellige prisklasser. Men disse brands er altid værd at holde øje med, når du skal kigge efter et godt grafikkort.
Desuden så kan du hoppe ind på https://www.ithansen.dk for at søge endnu mere inspiration til, hvilket grafikkort du skal købe til din gamer pc.