Der er al mulig grund til at investere i boligen. Både set ud fra det økonomiske synspunkt, men også set ud fra nogle mere bløde værdier. Hvis ikke du investerer i vedligeholdelse og forbedringer af boligen, vil den langsomt miste værdi. Investerer du i forbedringer, kan din bolig stige i værdi, og dine omkostninger til forbrug blive mindre. Dette gælder eksempelvis ved investering i solcelle anlæg eller jordvarme, der tjener sig selv ind over tid og giver boligen en højere værdi, hvis du en dag ønsker at sælge den.
Investering i bløde værdier og livskvalitet i boligen
Nu skal vi huske på, at ikke alt går op i kroner og ører, selvom dette naturligvis er en ret essentiel del af vores tilværelse. Et hus er bare et hus, indtil nogen gør det til et hjem. At investere i ting, der ikke har noget med renovering og forbedringer at gøre, kan sagtens være fornuftigt, hvis det øger ens livskvalitet.
Skab en hyggekrog, der indbyder til samvær
Hjemmet er der, hvor man skal lade batterierne op, slappe af og skabe hyggelige stunder med familien. Det er velkendt, at rammerne for et selskab har stor betydning for oplevelsen af samværet. Dette gælder naturligvis ikke kun for fester, men i høj grad også for socialt dagligdagssamvær i hjemmet. Vil du gerne skabe en hyggekrog i hjemmet, hvor familiemedlemmer kan tilbringe kvalitetstid sammen, får du her nogle fif. Alternativt kan du se denne store oversigt over indretningsmuligheder til boligen.
Indretning med elementer fra naturen
De to rum, hvor vi tilbringer meget tid, er i stuen og i køkkenet. Spisekrogen er der, hvor mange mødes samtidig, hvorfor dette er et oplagt sted til at skabe en hyggelig, lille oase. Start med at se på møblerne. Indbyder de til hygge og afslapning, eller virker de stive, kolde og kliniske? Måske du trænger til et stil skift, hvor varme farver, natur og hygge får mere plads.
En måde at få naturen ind i boligen på, kan være ved at vælge et plankebord eller andre møbler, hvor man kan se den autentiske træfarve. Når mn tænker på hygge, kan mange forestille sig bjælkehytten med knitrende pejs og højt til loftet. Det er denne stemning, vi er ude efter.
Gør noget ved indretningen og dekorationerne omkring spisepladsen. Sæt et par smalle svævehylder op, hvor der kan stå noget flot nips, der kan skiftes ud alt efter årstiden og højtiderne. Sæt et par plakater åp væggen med nogle gode citater, der har værdi for jeres familie. Hold gerne det hele i naturens tema, hvor det rå er dominerende, med mørke detaljer. Det kan eksempelvis være sorte rammer om plakaterne og sorte hylder, så det hele får en rød tråd.
Gør siddepladserne ekstra indbydende og hyggelige med ægte lammeskind, der passer perfekt i naturtemaet med ægte dansk hygge. Lammeskind fås i forskellige længder, men selv de korte af slagsen er vildt bløde. Lammeskind fås i flotte nuancer:
- Hvid
- Sort
- Brun
- Lysegrå
- Antracit
- Grå
- Cappuccino
- Perlemor
Der er derfor rig mulighed for at skabe lige præcis det udtryk, man har lyst til, med en af de flotte farver inden for lammeskind. Med lammeskind på stolene vil de virke mere bløde, vamsede og indbydende, og de vil have et ægte nordisk strejf over sig. Sæt gerne et par fyrfadslys på spisebordet. Levende lys puster altid endnu mere liv i ægte hygge. En grøn plante vil også gøre underværker og være en god kontrast til det rå.
Investering i indretningen er en investering i ens liv. Det er en investering i at være godt tilpas i sit eget hjem, og det at skabe de bedst mulige rammer for gode sociale relationer.